Ejendomsadministrator - Associations
Newsec er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. Derfor søger vi en erfaren ejendomsadministrator med særlig interesse for foreninger til vores Associations afdeling i Lyngby.
Vores afdeling for foreningsadministration er blandt Danmarks mest professionelle leverandører af løsninger inden for foreningsadministration. For os er det vigtigt, at vores aktiviteter er vendt mod kunden og at vi leverer det, der giver størst værdi for deres forening og bolig.
Alsidige opgaver og egen portefølje af ejendomme.
Som ejendomsadministrator i Newsec står du i spidsen for den daglige administration af en portefølje af andels- og ejerforeninger, hvor du er bindeled til bestyrelser, beboere og leverandører. Desuden vil du i det daglige være ansvarlig for:
- besvarelse af beboerhenvendelser, ekspedition af forsikringssager, lejereguleringer og rykkerprocedure
- den daglige juridiske og økonomiske rådgivning til kunden
- at lede og koordinere de årlige generalforsamlinger
Fleksibilitet og tværfagligt samarbejde
Selvom du i jobbet skal kunne arbejde selvstændigt, er du ikke alene. Vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig sparring, og vi ved at kun kan lykkes som et hold.
Som person lægger vi vægt på at du er:
- god til at sætte kunden i fokus og evner at sætte forskellige fagligheder i spil efter opgaven
- god til at kommunikere med mennesker med forskellige faglige baggrunde
- nysgerrig på nye opgaver og mennesker
Der er mange veje til at blive en god ejendomsadministrator, men vi forestiller os at du at vores nye kollega:
- er uddannet ejendomsadministrator eller har en anden relevant uddannelse
- kommer fra en lignende stilling eller har en baggrund som bankrådgiver eller ejendomsmægler og har lyst til at skifte spor
- er god til at håndtere forskelligartede opgaver med skarpe deadlines
- arbejder struktureret og løsningsorienteret med opgaverne
Et job i balance
Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og vi tror på at ansvar og fleksibilitet i hverdagen er en forudsætning for at skabe balance i et moderne arbejdsliv.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.
Vil du med på holdet?
Du bliver en del af Newsec Property Asset Management, som er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Newsec beskæftiger medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for administration af foreninger og investeringsejendomme, udlejning, drift- og projektstyring og regnskab.
Vi sætter medarbejderen først, da vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – vi kalder det ”Passion for Colleagues and Clients”.
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, kan du kontakte teamleder Camilla Faber: camilla.faber@newsec.dk, tlf.: 452686107 / 29406505.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Ejendomsadministration
- Lokationer
- Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.