Proaktiv debitorbogholder, der brænder for at skabe resultater og drives af udvikling
Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor du får ansvar, fleksibilitet og gode kolleger? Så er du måske den regnskabsassistent vi søger hos Newsec i Lyngby.
Trives du med at tage initiativ og sætte dit præg på de daglige opgaver?
Vi søger en proaktiv regnskabsassistent, der brænder for tal og har et skarpt øje for forbedringer og udvikling af processer.
Vi er drevet af innovation og vækst, samtidigt med at vi skal have det sjovt undervejs, så hvis du vil være en del af en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads, så er det dig, vi har brug for!
Om stillingen
Som regnskabsassistent til debitorteamet i Newsec, bliver du en del af Shared Service Center som består af 28 medarbejdere fordelt i fem mindre teams. Vores teams er kendetegnet ved engagerede og dygtige medarbejdere, der i samspil med resten af organisationen har kunden i centrum. Du vil blive det tredje medlem af debitorteamet.
Rolle er alsidig med fokus på de daglige debitoropgaver og opfølgninger, men samtidig er vi på en digitaliseringsrejse hvor du vil spille en rolle i udviklingen af Power automate og BI rapportering.
Som debitorbogholder vil dine primære opgaver være:
- Faktureringer og opkrævninger
- Bogføring og afstemning
- Måneds – og kvartalsafslutninger
- Løbende ad hos-opgaver og assistance til ledelsen i organisationen
- Udvikling af nye processer i økonomisystemet Business Central
Det er en forudsætning at du har erfaring fra en lignende stilling og har kendskab til økonomisystemet Business Central 365 og Continia.
Ansøgning og kontakt
Vi inviterer løbende kandidater til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette, så send gerne din ansøgning via linket allerede i dag, og senest den 15. juli 2025.
Om Newsec
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter og vi eksperter inden for fast ejendom og energiomstilling. Vi rådgiver en bred vifte af kunder vedrørende spørgsmål på tværs af deres værdikæder – altid med fokus på bæredygtighed og digitalisering. Næsten 2.700 eksperter arbejder for vores kunder i syv lande i Norden og Baltikum.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvikle vores ydelser, kompetencer og organisation – og i den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Vores kantine serverer sund og varieret mad hver dag, og vores personaleforening sørger for månedlige aktiviteter af forskellig art og for enhver smag.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Back Office
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.