Controller til andels- og ejerforeninger - Newsec
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi søger nu en Controller til vores hastigt voksende Associations team som servicerer adels- og ejerforeninger i hele Danmark. Vi er drevet af innovation og vækst, samtidigt med at vi skal have det sjovt undervejs, så hvis du vil være en del af en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads, er det dig, vi har brug for!
Om Jobbet
Som controller i Newsec Associations bliver du en del af en stor foreningsafdeling, som består af ca. 80 dygtige og engagerede kolleger, heraf 22 controllere. Her er højt til loftet, plads til forskelligheder, en høj faglighed og lyst til at sparre med hinanden så vi sammen kan når det bedste resultat. I Newsec Associations får du din egen ejendomsportefølje, som består af andels- og ejerforeninger, afhængig af din erfaring og interesse.
I det daglige vil dine opgaver være forskelligartede:
- Samarbejde med ejendomsadministratorer og kontakten til revisorer
- Udarbejdelse af årsregnskaber, budgetter, kvartalsrapporter samt løbende budgetopfølgning
- Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber samt antennebudgetter
- Bankafstemning og godkendelse af fakturaer
- Afstemning af fælleslån
Om dig
Vi søger en erfaren og fagligt kompetent controller, der trives med at påtage sig ansvar og levere arbejde af høj kvalitet. Hos Newsec ved vi, at indsigt, viden og erfaring er nøgleelementer til at skabe gode løsninger. Derfor sætter vi en ære i at forstå og imødekomme vores kunders behov og udfordringer. Vi lægger stor vægt på kvalitet og faglighed, og derfor forventer vi, at du besidder følgende erfaringer og kompetencer:
- Mindst 3 års erfaring som controller eller regnskabsmedarbejder
- En relevant regnskabsmæssig eller økonomisk uddannelse f.eks. som financial controller, finansbachelor eller HD i regnskab
- Rutine i at arbejde med Excel
- Kendskab til UNIK Bolig4 vil være en fordel, men er ikke et krav
Som controller i Associations får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og være med til at løse komplekse opgaver. Du arbejder struktureret og har en naturlig evne til at prioritere dine opgaver. Samtidig er du en teamspiller, der bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Ansøgning og kontakt
Vi inviterer løbende kandidater til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette, så send gerne dit CV i dag, og senest den 4. juli 2025.
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Director Financial Management Services, Line Søgaard Gullak Batenburg via email Line.Batenburg@newsec.dk
Om Newsec
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec er en mangfoldig arbejdsplads med mange karrieremuligheder, gode forhold for medarbejderne, fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vores kantine serverer sund og varieret mad hver dag, og vores personaleforening sørger for månedlige aktiviteter af forskellig art og for enhver smag.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Økonomi - Controller
- Lokationer
- Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.