Byggesagsadministrator til andels- og ejerforeninger, Lyngby
Newsec er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. For at imødegå efterspørgslen fra vores kunder sørger vi nu endnu en erfaren byggesagsadministrator til vores voksende team!
Om stillingen
Du bliver en del af vores afdeling for administration af foreninger, bestående af erfarne administratorer, controllere og back office supportere, som bl.a. arbejder med alle de opgaver, der udspringer af vores administrationsaftaler med kunderne.
Du bliver en vigtig del af et velfungerende team på tre medarbejdere, hvor der er højt til loftet og plads til forskelligheder. Vi har et højt fagligt niveau og er stolte af det vi bidrager med. I teamet bliver opgaverne fordelt efter kompetencer og ressourcer og der er tæt sparring og nysgerrighed på hinandens opgaver.
Der er stor indflydelse på egne opgaver og din dagligdag vil bestå af alle de opgaver, der udspringer af vores byggeadministrationsaftaler, som f.eks:
- Opstartsmøder med forventningsafstemning og sparring med kunden
- Deltagelse på generalforsamlinger med behandling af og afstemning om byggesager
- Udarbejdelse af projektbeskrivelse og finansieringsplan
- Løbende budgetkontrol og udarbejdelse af byggeregnskab, når sagen er afsluttet
- Mailbehandling og telefonopkald med bestyrelser, banker, forsikringer og andre samarbejdspartnere
Om dig
Der er mange veje til stillingen som byggesagsadministrator, men vi forestiller os at du har erfaring fra administration af foreningsejendomme, ejendomshandel eller byggeteknisk baggrund, kombineret med en god regnskabsforståelse og flair for IT-systemer.
Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til UNIK Bolig4. Erfaring med byggesagsadministration er en fordel, men ikke en forudsætning.
Som person lægger vi vægt på, at du er:
- serviceminded og god til at samarbejde på tværs af organisationen
- fleksibel og trives med mangeartede arbejdsopgaver
- i stand til at eksekvere, når det er nødvendigt
- fagligt velfunderet og kvalitetsorienteret
- Udadvendt og socialt anlagt
Ansøgning og kontakt
Vi inviterer løbende kandidater til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette, så send gerne din ansøgning via linket allerede i dag, og senest den 15. juli 2025.
Om Newsec
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter og vi eksperter inden for fast ejendom og energiomstilling. Vi rådgiver en bred vifte af kunder vedrørende spørgsmål på tværs af deres værdikæder – altid med fokus på bæredygtighed og digitalisering. Næsten 2.700 eksperter arbejder for vores kunder i syv lande i Norden og Baltikum.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvikle vores ydelser, kompetencer og organisation – og i den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Vores kantine serverer sund og varieret mad hver dag, og vores personaleforening sørger for månedlige aktiviteter af forskellig art og for enhver smag.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Bygherrerådgivning
- Lokationer
- Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.