Asset Manager
Har du et skarpt analytisk blik og en stærk kommerciel forståelse? Som vores nye Asset Manager får du en central rolle i at udvikle og optimere performance på tværs af ejendomsporteføljer. Hos Newsec kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem data, drift og værdiskabelse, og du bliver en nøglespiller i at omsætte indsigter til konkrete initiativer, der forbedrer afkast, reducerer risiko og styrker langsigtet værdi for vores kunder.
Property Asset Management eller Asset Management
Newsec blev grundlagt i 1994 og har i Danmark haft fokus på Property Asset Management, hvor vi har opbygget dyb driftsekspertise, markedsindsigt og indsamlet data. Ejendomsmarkedet er blevet langt mere komplekst, og investorernes behov har ændret sig markant. Hvor klassisk ejendomsadministration tidligere kunne stå alene, kræver markedet nu en langt mere aktiv og datadrevet styring af porteføljer.
Som Asset Manager i Newsec, bliver du drivkraften i at udvikle den kommercielle performance på tværs af ejendomsporteføljer. Du får en rolle, hvor du både arbejder dybt analytisk og stærkt rådgivende, og hvor du kombinerer dataforståelse, forretningsindsigt og evnen til at sætte en klar retning for kunden. Du bliver den, der ser mønstrene i tallene, forstår hvad de betyder i praksis — og omsætter dem til konkrete initiativer, der skaber resultater.
I hverdagen kommer du blandt andet til at:
Drive og videreudvikle KPI‑grundlaget, så rapportering, dashboards og performance‑pakker leverer præcise indsigter om alt fra NOI og tomgang til energiforbrug og DSCR og giver kunderne et solidt grundlag for at træffe beslutninger.
Identificere potentialer og risici i porteføljerne, hvor du både spotter nye indtægtsmuligheder, afdækker omkostningslækage og fanger tidlige advarselssignaler i driften, før de udvikler sig til egentlige problemer.
Udarbejde stærke business cases, hvor du omsætter data til klare anbefalinger, scenarier og økonomiske konsekvenser, så kunden let kan forstå både effekter, risiko og payback.
Facilitere en skarp og fremadrettet kundedialog, hvor du leder performance‑møderne, sætter agendaen og binder interne interessenter sammen, så der skabes fremdrift på tværs af leasing, drift, teknik, finans og ESG.
Sammen skaber disse opgaver en rolle, hvor du ikke blot analyserer udviklingen — du former den. Du bliver den centrale sparringspartner, der sikrer, at vores kunder både forstår deres muligheder og får dem realiseret i praksis.
Hvem leder vi efter
Der er mange veje til denne stilling, men vi forestiller os at du er igennem dine første 10 år i ejendomsbranchen, og kan nikke genkendende til nedenstående:
Asset management hos investor, kapitalforvalter eller ejendomsselskab
Property management/ejendomsadministration med kommercielt ansvar
Leasing, udlejning eller tenant management
Investering/transactions – fx underwriting, due diligence eller porteføljeanalyser
Real estate controlling, økonomistyring eller performance‑rapportering
Gerne i kombination med relevant en uddannelse som cand.merc., HD, finansbachelor eller lignende.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt HR Business Partner Oliver Sommer på Oliver.Sommer@newsec.dk
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Asset Management
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling
Vi tilbyder frihed under ansvar, gode kollegaer og bl.a. stillinger med fokus på bæredygtige løsninger. Bliv udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder og lejere. I arbejdet med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Hos Newsec kan du bidrage med friske øjne på innovative løsninger, der skaber værdi for hele værdikæden.
Om Newsec
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.