Arkitekt med speciale i Space Management
Brænder du for at skabe velfungerende og æstetiske arbejds- og hotelmiljøer, drevet af data? Er du dygtig til at foretage konceptualiseringer af erhvervsindretninger og ejendomsmodernisering? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en erfaren arkitekt med speciale i space management og indretning, som kan omsætte organisationers behov til gennemtænkte, rummelige løsninger – og som kan dokumentere tidligere projekter inden for området.
Om stillingen
Som arkitekt hos os får du en central rolle i udviklingen af moderne arbejdspladser, erhvervs- og hotelindretninger. Du vil komme til at arbejde med hele processen, fra analyse og konceptudvikling til færdig indretning – altid i tæt dialog med kunder, brugere og øvrige rådgivere. Hos os får du stor faglig indflydelse, og mulighed for at præge projekternes retning lige fra starten – og du bliver en del af et tværfagligt og ambitiøst arbejdsmiljø.
Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
Space management - fra dataindsamling og analyse til implementering
Hotel- og erhvervsindretninger samt ejendomsmoderinseringer, bl.a. med FFE-manual arbejde
Udarbejdelse af bla. indretningskoncepter, layoutforslag, design koncepter og look-and-feel kataloger
Prospekt arbejde, møbelindretning og staging
Udarbejdelse af tegninger og analyser i alle projektfaser samt præsentation af løsninger for kunder og beslutningstagere
Samarbejde med bygherrer, leverandører og øvrige rådgivere
Din profil
Vi leder efter dig der har solid erfaring med space management og indretning. Du kan omsætte data til designbeslutninger, arbejder struktureret og analytisk – og du er en first mover, der kan eksekvere på egen hånd. Du har et naturligt blik for både funktion, æstetik og kunder/brugernes behov – og du har en stærk rumlig forståelse.
Derudover forestiller vi os, at du:
Er uddannet arkitekt (Cand.arch. eller tilsvarende)
Kan fremvise en tidligere portfolio med projekter fra enten erhverv, kontor, hoteller og/eller større organisationer
Er fortrolig med relevante værktøjer (fx AutoCAD, Revit, SketchUp, Adobe-pakken el.lign.)
Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og visuelt
Det vil være en fordel for dig i rollen, hvis du har et godt netværk i branchen.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og portfolio med relevante space management- og indretningsprojekter. Vi lægger særlig vægt på dokumenteret erfaring og kvaliteten af dine tidligere løsninger.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så ræk ud til Teamleder, Anne Cecilie Müllertz Arnung på mail: anne.arnung@newsec.dk.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling
Vi tilbyder frihed under ansvar, gode kollegaer og bl.a. stillinger med fokus på bæredygtige løsninger. Bliv udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder og lejere. I arbejdet med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Hos Newsec kan du bidrage med friske øjne på innovative løsninger, der skaber værdi for hele værdikæden.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.