Consultant til Energy Management
Brænder du for at arbejde indgående med energistyring, ejendomsoptimering og analyse? Vil du arbejde med spændende ejendomsporteføljer- og projekter i et team hvor samarbejdet er stærkt? Så er du måske vores nye Consultant.
Om stillingen
Som vores nye Consultant vil du blive en central del af Energy Management-teamet, hvor dit væsentligste ansvarsområde vil være at analysere og optimere energiforbruget på ejendomme – i tæt samarbejde med dine kolleger. Teamet er engageret og fagligt stærkt, og lægger stor vægt på både vidensdeling, fællesskab og stærkt samarbejde, for at kunne yde de bedste leverancer for kunderne – og for at skabe en stærk kultur internt. Du vil bl.a. komme til at arbejde med ejendomsdata og tekniske installationer for at finde optimeringspotentialer, samt bidrage til udvikling og forbedring af ejendomsdrift.
Mere konkret vil dine væsentligste arbejdsopgaver omfatte:
At arbejde med energistyring i Entolabs el.lign., samt udføre energigennemgange af bygninger
Analysere energiforbrug og identificere energislugere ved bl.a. gennemgang af komplekse CTS-systemer
Udarbejde konkrete forslag til energibesparelser og optimeringspotentialer, på baggrund af data
Om dig
Vi leder efter dig der har en god håndfuld års erfaring – eller mere - med energistyring og drift af tekniske installationer, eller også er du vant til at arbejde med ejendomsoptimering. Du har et naturligt drive og en proaktiv tilgang til dine opgaver, og du tager ansvar for egne leverancer – men står også klar til at supportere og samarbejde med dine kolleger.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har en relevant uddannelse som eks. ingeniør, maskinmester, energikonsulent eller lignende
Besidder en stærk forståelse for energiforbrug og ejendomme
Trives med både analysearbejde og at komme ud på ejendomme
Motiveres af at gå i dybden med dit arbejde, og sætter en ære i at levere høj kvalitet
Sprogligt kan begå dig på et højt niveau af dansk – både skriftligt og mundtligt
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Marija Stamenkovic på mail: marija.stamenkovic@newsec.dk.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- ESG & Project
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling
Vi tilbyder frihed under ansvar, gode kollegaer og bl.a. stillinger med fokus på bæredygtige løsninger. Bliv udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder og lejere. I arbejdet med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Hos Newsec kan du bidrage med friske øjne på innovative løsninger, der skaber værdi for hele værdikæden.
Om Newsec
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.