Struktureret koordinator, der kan holde mange bolde i luften
Vil du være en del af et team, hvor din sans for struktur og dit servicegen virkelig vil blive værdsat? Er du en teamplayer, som trives med at levere på administrative opgaver med korte deadlines? Så er du måske vores nye Commercial Coordinator.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. Vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Om teamet
Som vores nye Commercial Coordinator bliver du en del af et mindre team, der støtter ejendomsadministratorerne med forskellige administrative opgaver. Vi har en travl hverdag med korte deadlines, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder tæt sammen og tager fælles ansvar for at nå vores mål.
Vi har mange opgaver i gang samtidig, så vi lægger stor vægt på struktur, faste rutiner og klare arbejdsgange – det hjælper os med at holde styr på det hele. Teamet består af kolleger med forskellige baggrunde, men vi har det til fælles, at vi brænder for god service, rettidig opgaveløsning og en god stemning i hverdagen.
Om stillingen/opgaverne:
Som Commercial Coordinator får du en vigtig rolle i håndteringen af lejekontrakter, som vi modtager fra vores kunde. Opgaverne kræver, at du kan navigere i forskellige varianter af samme opgavetype, bevare overblikket og sikre, at alt bliver løst korrekt og til tiden. Du vil også få ansvar for udarbejdelse af flytteopgørelser, hvor både talforståelse og sans for detaljer er afgørende.
Din hverdag vil byde på tæt samarbejde med vores ejendomsadministratorer og faglig sparring med kolleger i teamet. Her er det vigtigt, at du kan:
- prioritere og tidsestimere dine opgaver løbende.
- bidrage til teamets fælles mål og sikre høj kvalitet i leverancerne.
- arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af fællesskabet.
Vi anvender ejendomsadministrationssystemet UNIK Bolig. Det er ikke et krav, at du har erfaring med systemet, men det er en fordel, hvis du er nysgerrig på IT og digitale arbejdsgange – vi benytter virtuelle assistenter og automatisering for at arbejde smartere.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi værdsætter både det faglige og det sociale. Vi hjælper hinanden, deler viden og har en uformel tone, hvor der også er plads til grin i hverdagen. Vi arbejder i et storrumskontor med adgang til hyggelige fællesområder, som indbyder til uformelle møder og gode pauser.
Hos os er der respekt for forskelligheder – både når det gælder arbejdsro, samarbejde og sociale behov.
Om dig
Du trives i en supportfunktion, hvor struktur og gentagne opgaver er en naturlig del af hverdagen. Du har et skarpt øje for detaljer og formår at bevare overblikket – også når der er travlt med mange opgaver og hurtigt skiftende prioriteter. Du arbejder målrettet og kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver, samtidig med at du bidrager aktivt til samarbejdet i teamet.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en naturlig interesse for tal og administrative opgaver.
- Er struktureret og detaljeorienteret.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Trives med at samarbejde og bidrage til fælles mål.
- Har lyst til at dele idéer og være en aktiv del af den faglige sparring.
- Er en holdspiller, der både værdsætter det tætte samarbejde og samtidig nyder at fordybe dig i dine egne opgaver.
Derudover forventer vi, at du matcher med følgende:
Du har kan have mange forskellige baggrunde – f.eks. som finansøkonom, kontorassistent eller anden administrativ baggrund.
Du taler og skriver flydende dansk og kan læse og forstå engelsk.
Du har et godt brugerniveau ift Microsoft Office og er generelt ikke bange for IT-systemer.
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil. Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser nær Lyngby sø og station.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte supervisor Louise Visby på mail: Louise.Visby@newsec.dk
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette. Stillingsopslaget vil blive taget ned efter den 15. juni.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Struktureret koordinator, der kan holde mange bolde i luften
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.