Hands-on Finance Manager til ledelse af nyt FMS-team
Brænder du for financial management services og ledelse? Er du klar til at tage din karriere til nye højder og blive en del af Nordens største Full Service Property Asset Management House, så er du måske vores nye Finance Manager!
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition vil du som vores nye Finance Manager spille en vigtig rolle.
Om teamet
Som vores nye Finance Manager vil du blive ansvarlig for et mindre, nyetableret team af dygtige kolleger, der leverer financial management services til en af vores nye pensionskunder. Vi har organiseret os i forhold til vores kunder og FMS-teamet, som du får ansvar for, indgår derfor i en afdeling bestående af forskellige fagligheder, der alle vil løfte i flok for at levere en sublim service til vores nye kunde bl.a. inden for technical management services, administration management services og selvfølgelig financial management services, som du og FMS-teamet leverer. Som Finance Manager vil du referere til den Client Director, der har det overordnede ansvar for Newsec´s samlede leverancer til kunden.
Vi vægter vidensdeling og faglig sparring højt, så vi som individer og organisation løbende udvikler os. Derfor vil du også opleve, at du har sparringspartnere på tværs af huset, som leverer FMS-ydelser mod andre kunder, ligesom vores Excellence Team bidrager til at dele viden og løfte kvaliteten af services og processer på tværs af huset. Vi er drevet af innovation og vækst, samtidigt med at vi skal have det sjovt undervejs, så hvis du vil være en del af en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads, så er det dig, vi har brug for!
Om jobbet
Du vil få ansvaret for FMS-leverancerne mod kunden og vil derfor skulle sætte dig godt ind i deres forretning og etablere en god relation med dine samarbejdspartnere hos kunden, så du kan levere en stærk rådgivning til dem og hjælpe dem med at nå deres mål.
Du vil som Finance Manager have ansvaret for at udvikle og motivere FMS-teamet, at nå i mål med opgaverne til aftalte kvalitet og tid, og at optimere vores interne processer og leverancer mod kunden. Da det er et mindre team, vil du også selv skulle være hands-on på opgaver inden for regnskabs- og controllingområdet. Teammedlemmerne er primært nogle erfarne controllerprofiler.
De primære arbejdsopgaver vil være:
- Ledelses af teamet.
- Opstilling af årsrapporter/regnskab.
- Løbende rapportering.
- Værdiansættelse af ejendomme.
Om dig
Du er kendetegnet ved din stærke ansvarsfølelse, udholdenhed og dit mod til at tage styring, som er med til at sikre, at vi kommer i mål med opgaverne. Du er struktureret og evner at planlægge og prioritere dine opgaver med fokus på både mål og resultater for kunden og for Newsec. Du stiller høje krav til dig selv; præcision og akkuratesse er vigtige værdier for dig.
Du trives godt med at træffe selvstændige beslutninger, og kan også hvile i de nødvendige, men mere upopulære beslutninger, som du formår at kommunikere på en empatisk måde, der skaber respekt og forståelse. Du evner at holde fast i dine beslutninger over tid, uden at blive for rigid og fastlåst, når væsentlige forudsætninger ændrer sig og skaber behov for at justere retningen.
Du er god til at se muligheder og ser ofte potentiale for at effektivisere processer og arbejdsgange. Dine kolleger beskriver dig som en positiv, imødekommende og tillidsfuld kollega, der er dygtig til at etablere relationer til samarbejdspartnere både internt i organisationen og eksternt til kunderne.
Derudover har den ideelle kandidat:
- En relevant regnskabsmæssig/økonomisk uddannelse, fx som cand.merc.aud. eller HD (R), alternativt solid og flere års dokumenteret erfaring med den regnskabsmæssige del af administration af ejendomme.
- Nogle års erfaring med -og stadig lyst til- ledelse.
- Interesse i fortsat at være hands-on og have ansvar for egne leverancer mod kunden.
Hvis du har erfaring med værdiansættelse af ejendomme, så vil det være en fordel, men ikke et krav.
Hvorfor Newsec?
Passion for Colleagues and Clients er vores værdigrundlag som vi lever hver dag. Vi stræber efter det ekstraordinære, både for vores medarbejdere og kunder, og der er altid plads til et smil, selvom vi har travlt. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil have din primære hverdag på vores nyrenoverede hovedkontor i Lyngby.
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt, at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet og understøtter medarbejderens work-life balance, med bl.a. mulighed for at arbejde hjemmefra. Det er naturligvis noget, som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte Client Director Christian Steen på telefon 2523 2337.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, og senest den 15. juni 2025. Vi indkalder løbende kandidater og ansætter når vi har fundet den rette.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Finance
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Hands-on Finance Manager til ledelse af nyt FMS-team
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.