Er du projektkoordinator/assistent eller bare god til det vi har brug for?
Vil du være en del af et team, hvor godt humør og faglighed går hånd i hånd med ambitionen om at gøre en forskel hver dag? Er du passioneret omkring at lykkes som team, og har du stærke analytiske og administrative evner? Så er du måske vores nye projektkoordinator i vores nyetablerede Projekt Center i Lyngby.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. Vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Om teamet
Som vores nye projektkoordinator/assistent vil du blive en del af vores Projekt & ESG-afdeling, som hører hjemme dels i Lyngby og dels i Aarhus. Vi er en alsidig flok, der har baggrund som bl.a. kontorassistenter, projektassistenter, håndværkere, bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører, der repræsenterer en meget bred pallette af fagligheder inden for drift og byggeri, der tilsammen giver en spændende hverdag. Vi har et fantastisk team, med en god energi, entusiastiske og hjælpsomme kolleger, og en uhøjtidelig omgangstone. Det er vigtigt for os at have en åben, uformel og rummelig kultur, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed.
Vi søger en engageret og dygtig projektkoordinator, der kan hjælpe med at sikre, at alle projekter bliver startet og afsluttet korrekt og effektivt, og som samtidigt kan supporte vores projektledere på en række administrative opgaver.
Om stillingen:
Som projektkoordinator vil du først og fremmest spille en central rolle i at sikre, at vores projekter bliver startet rigtigt op – herunder sikre administrativ oprettelse i vores systemer og klargøring af grundinformationer.
Du vil sammen med relevante kollegaer også skulle arbejde med f.eks. at afklare bemanding, overslagsbudget, og sikre den 1. aftale med kunden, inden du overdrager projektet til den projektleder, der skal drive projektet. Din rolle vil også omfatte kvalitetssikring af bl.a. kundeaftaler og projektafslutninger
Du kommer desuden til selv at lede nogle mindre projekter og her sikre, at leverancerne sker som aftalt med kunden, både i forhold til budget og deadlines.
Herudover vil du være en aktiv part i at holde vores processer og værktøjer opdaterede, og i øvrigt supportere teamet efter behov. Sammen med kollegaerne, bliver du bl.a. ansvarlig for on-boarding af alle nye kollegaer i afdelingen.
Om dig
For at trives i jobbet, skal du have en stor lyst til at analysere, screene og forberede nye projekter, så du kan sikre at kunderne og dine kollegaer får den bedste start på projekterne. Du skal kunne lide at være i en udadvendt og opsøgende rolle, og du har et stort drive der bidrager til at vi kommer i mål til tiden og med høj kvalitet. Du motiveres af at være med til at udvikle teamet og den måde vi arbejder på.
Derudover forventer vi, at du matcher med følgende:
- Du har kan have mange forskellige baggrunde – f.eks. som projektkoordinator, projektassistent, teknisk assistent eller lignende.
- Du kan være nyuddannet eller have mange år på bagen – vigtigst for os er det, at du har den rette personlighed, indstilling, og de kompetencer, som vi skal bruge.
- Erfaring med projektledelse, gerne indenfor byggeri, er en fordel, men ikke et krav.
- Stærke analytiske og administrative evner.
- Evnen til at arbejde selvstændigt, men også til at kunne indgå i teamsamarbejder.
- Gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at kommunikere både ekstern og internt med samarbejdspartnere og kunder med mange forskellige faglige baggrunde.
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil. Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser nær Lyngby sø og station.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte Head of Projects & ESG, Dan Landt på telefon: 4526 0515.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette. Stillingsopslaget vil blive taget ned efter den 18. maj.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Er du projektkoordinator/assistent eller bare god til det vi har brug for?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.