Er du kalkulatør, beregner eller bare god til at lukke aftaler?
Vil du være en del af et team, hvor godt humør og faglighed går hånd i hånd med ambitionen om at gøre en forskel hver dag? Er du analytisk, administrativt stærk og passioneret omkring at få lukket projektaftaler med høj kvalitet? Så er du måske vores nye interne projektleder i vores nyetablerede Projekt Center i Lyngby.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. Vi har for nyligt etableret et Projektcenter, hvor dygtige kollegaer har ansvar for at sætte rammen for de projekter, som vores projektledere skal drive med udgangspunkt i vores projektmodel.
Om teamet
Som vores nye interne projektleder vil du blive en del af vores Projekt & ESG-afdeling, som hører hjemme dels i Lyngby og dels i Aarhus. Vi er en alsidig flok, der har baggrund som bl.a. håndværkere, bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører, der repræsenterer en meget bred pallette af fagligheder inden for drift og byggeri, der tilsammen giver en spændende hverdag. Vi har et fantastisk team, med en god energi, entusiastiske og hjælpsomme kolleger, og en uhøjtidelig omgangstone. Det er vigtigt for os at have en åben, uformel og rummelig kultur, hvor der er plads til forskellighed og mangfoldighed.
Vi søger en engageret og dygtig intern projektleder, der kan være teamets faglige fyrtårn indenfor afklaring af vores projekter, og som sikrer at alle projekter bliver startet og afsluttet korrekt og effektivt.
Om stillingen
Som intern projektleder vil du først og fremmest spille en central rolle i at sikre, at vores projekter bliver startet rigtigt op – herunder afklare kundens problem, den umiddelbare løsning, vurdere risici, bemanding, overslagsbudget, 1. aftale med kunden, og overdragelse til den projektleder, der skal drive projektet. Derudover vil du arbejde med kvalitetssikring af kundeaftaler med fokus på det byggefaglige indhold.
Du kommer selv til at lede nogle mindre projekter og i den forbindelse sikre, at leverancerne sker som aftalt med kunden, både i forhold til budget og deadlines.
Herudover vil du være en drivende kraft i forhold til at sikre den rigtige brug af vores nye projektmodel, og at vores processer og værktøjer er opdaterede. Du vil også have en opgave med at supportere vores projektteams efter behov.
Om dig
For at trives i jobbet, skal du have en stor lyst til at analysere, screene og forberede nye projekter, så du kan sikre at kunderne og dine kollegaer får den bedste start på projekterne. Du skal kunne lide at være i en udadvendt og opsøgende rolle, og du skal være drevet af at få lukket aftaler med kunderne.
Den ideelle kandidat vil også have følgende kvalifikationer og kompetencer:
- En baggrund som byggekoordinator, projektkoordinator, kalkulatør, projektassistent, beregner i byggebranchen eller lignende.
- Min 3 års erhvervserfaring inden for det byggetekniske område – gerne erfaring med renoveringer.
- En relevant byggeteknisk uddannelse.
- Har du erfaring med projektledelse indenfor byggeri, er det en fordel, men ikke et krav.
- Stærke analytiske evner, så du hurtigt kan sætte dig ind i kundens problemstillinger og identificere mulige løsninger.
- Stærke administrative evner, så du sikrer dokumentation og fokus på, at vi får brugt vores værktøjer og processer rigtigt, samtidigt med at du er med til at videreudvikle dem løbende.
- Evnen til at arbejde selvstændigt, men også til at kunne indgå i teamsamarbejder.
- Gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at kommunikere både ekstern og internt med samarbejdspartnere og kunder med mange forskellige faglige baggrunde.
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil. Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser nær Lyngby sø og station.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte Head of Projects & ESG, Dan Landt på telefon: 4526 0515.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette. Stillingsopslaget vil blive taget ned efter den 18. maj.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Projektledelse
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Er du kalkulatør, beregner eller bare god til at lukke aftaler?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.