Driftsleder med stor teknisk forståelse
Har du lyst til at være Newsec´s ansigt udadtil, der giver kunder og lejere en rigtig god kundeservice, og kan du arbejde struktureret med mange forskellige typer opgaver, så er du måske vores nye driftsleder i Newsec.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvikle vores ydelser, kompetencer og organisation – og i den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Om jobbet
Som driftsleder i Newsec får du ansvaret for de daglige opgaver på en eller flere erhvervs- og boligejendomme med reference til din Driftschef. Du kommer tæt på kunderne og vil få et selvstændigt ansvar for kunder og opgaver, men du vil også have en tæt sparring med din Driftschef og dygtige kolleger.
Du har ansvaret for at håndtere og kommunikere med eksterne serviceleverandører, og der lægges vægt på, at du kan begå dig som indkøber i et miljø med entreprenører og håndværkere.
Som driftsleder hos os har du desuden ansvaret for tilrettelæggelse af de mangeartede opgaver, der er nødvendige for drift og vedligeholdelse af ejendommene.
Som driftsleder hos os vil dine væsentligste opgaver omfatte:
- Håndtering af henvendelser i forbindelse med den daglige drift, personligt, via mails, telefon, samt digitalt opgavesystem
- Gennemførelse af digitale ind- og fraflytningssyn på boliger
- Planlægning og bestilling af mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver hos relevante leverandører
- Udførelse af serviceopgaver på tekniske anlæg og grønne områder.
- Kvalitetssikring af serviceydelser og tilsyn med leverandører
Om dig
Du har gode samarbejdsevner, samt en positiv og serviceminded tilgang til både kolleger, kunder og opgaverne. Du kan lide at have mange forskellige typer opgaver på én gang og du er god til at strukturere og kordinere arbejdet. Du tager ejerskab for egne ejendomme og trives med at arbejde selvstændigt, men kan også forvente at få god sparring fra din leder.
Du har gode kommunikative evner, også skriftligt.
Derudover forventer vi, at du har følgende erfaringer og kompetencer:
- Erfaring fra en lignende stilling, eller fra servicebranchen i bredere forstand.
- Stor teknisk forståelse, og kendskab til el-, vvs- og CTS-området.
- Daglig bruger af Office pakken og kan lære øvrige støtteprogrammer.
- Kendskab til IT, herunder mobil, tablets, computer, Outlook m.m.
- Kendskab til Isyn og C-web, men med mulighed for træning.
- Du har kørekort og egen bil. Kørsel i arbejdstiden afregnes efter statens takster.
Hvis du har håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra lignende opgaver, er det en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning og kontakt
Send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Client Director Theis Lange på telefon 2787 2452 eller (efter uge 49) Teamleder Michael Stistrup på telefon 2116 1028.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Driftsleder
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Driftsleder med stor teknisk forståelse
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.