Back Office Supporter søges
Har du lyst til at være en del af et team med søde og engagerede kolleger, og vil du gerne arbejde med spændende opgaver?
Så er du måske den Back Office Supporter vi søger.
Som Back Office Supporter i Newsec vil du være en integreret del af vores afdeling Integrated Clients, der hver dag har fokus på at yde den bedste service til vores kunder. Afdelingen forvalter erhvervs- og boligejendomme i Danmark på vegne af et pensionsselskab og vores internationale kunder. Vi er ca. 40 medarbejdere i hele afdelingen, som er kendetegnet ved stærke faglige kompetencer indenfor ejendomsforvaltning. Vi er drevet af innovation og vækst, samtidigt med at vi skal have det sjovt undervejs, så hvis du vil være en del af en dynamisk og ambitiøs arbejdsplads, så er det dig, vi har brug for!
Du vil arbejde tæt med å supportere teamet såvel som Client Director for afdelingen, som du vil referere til. Vi prioriterer en god oplæring fra vores søde erfarne kolleger, så lysten til at lære samt struktur er vigtigere end din faglige bagage.
Om dig
Du er kendetegnet ved dit engagement, din proaktive og positive tilgang til arbejdsopgaverne. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, men samtidig kunne række ud til dine kollegaer, når du har brug for sparring. Derudover søger vi dig, der:
- Trives i et uformelt miljø med skarpe deadlines
- Trives med administrative, rutineprægede og genkendelige opgaver
- Arbejder struktureret, er vant til at tage ansvar og komme med løsningsforslag
- Har evnen til at kommunikere konstruktivt med både kunder og kolleger
- Har god mundtlig og skriftlig fremstillingsevne
- Er god til at bevare overblikket i en hverdag, der rummer mange opgaver
- Kan håndtere fortrolig information
Din baggrund er ikke så vigtig, som det at du lyst til at tage fat og bidrage til at få løst de mange opgaver, vi har i teamet og samtidig vil tage del i fællesskabet.
Om jobbet
Som Back Office Supporter vil dine opgaver typisk være:
- Supportere teamet i daglige opgaver både rutinemæssige og ad-hoc
- Lave præsentationer, skriver mødereferater og samle op på overordnede opgaver på tværs
- Koordinere møder og arrangementer i afdelingen
- Kommunikere med team, kunder og leverandører
- Følge op på deadlines og vigtige leveranser
- Bekræftelse af opsigelser af lejeforhold
- Udarbejdelse af flytteopgørelser
- Udarbejdelse af lejekontrakter
- Besvare telefoner
- Uploade dokumenter
- Arkiv - oprydning
- Diverse journaliseringer
- Dokument indsamlinger m.m.
Ovennævnte opgaver er de primære opgaver, men du vil også kunne få andre opgaver, når muligheden eller behovet opstår.
Passion for Colleagues and Clients er vores værdigrundlag som vi lever efter hver dag. Vi stræber efter det ekstraordinære, både for vores medarbejdere og kunder, og der er altid plads til et smil, selvom vi har travlt. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag, og senest den 31. januar 2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Client Director, Johanne Kirkerud på johanne.kirkerud@newsec.dk eller 44 14 19 72.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Back Office
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Back Office Supporter søges
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.