Byggesagsadministrator til andels- og ejerforeninger
Engageret og dygtig byggesagsadministrator eller teamleder søges til spændende ejendomsprojekter
Brænder du for godt samarbejde og administration af byggeprojekter blandt andels- og ejerforeninger? Og har du et udpræget servicegen, der kan være med til både at sætte retning for vores kunder, og styrke vores ambitiøse team? Så er det måske din ansøgning vi venter på!
Om stillingen
Som byggesagsadministrator i Newsecs afdeling for foreninger, kommer du til at spille en central rolle i administrationen af byggesager på tværs af vores foreningsportefølje. Du vil blive et vigtigt bindeled, og få stor indflydelse på egne arbejdsopgaver, som vil bestå af alle de opgaver, der udspringer af vores byggeadministrationsaftaler.
Det kan f.eks. være:
Afholde kundemøder og kvalitetssikre kundens behov
Udarbejdelse af byggesagsbudgetter, finansieringsoplæg, konsekvensberegninger og andre dokumenter til generalforsamlinger
Forberede og afvikle generalforsamlinger om byggesager og koordinere med foreningens bestyrelse
Sikre relevant grundlag for byggesagens gennemførelse og koordinere juridisk, økonomisk og forsikringsmæssig gennemgang
Indhente finansieringsforslag via banker mv. og sikre de bedst mulige vilkår for kunden
Drift og opfølgning på byggesager i samarbejde med juridiske og økonomiske rådgivere
Løbende kontakt og support til bestyrelser, rådgivere og entreprenører - herunder dokumenthåndtering og procesrådgivning
Administration af aftaler og kontrakter i forbindelse med byggeprojekter
Har du ledererfaring eller lederpotentiale, søger vi også en teamleder til byggesagsteamet, som tæller fem engagerede medarbejdere.
Din hverdag vil være på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser tæt på Lyngby sø og Lyngby station.
Om dig
Vi leder efter dig, der trives med struktur, ansvar og samarbejde. Du kan overskue komplekse forløb og navigere i både tekniske og administrative detaljer, og du har et stort servicegen. Du evner at holde mange bolde i luften – uden at miste overblikket – og du forstår at skabe tryghed for vores kunder.
Derudover forestiller vi os, at du har:
En relevant uddannelse inden for f.eks. ejendomsadministration, projektledelse, økonomi eller lignende
Solid erfaring fra administration af foreningsejendomme, byggesagsadministration eller finansiel rådgivning
Solid regnskabsforståelse og flair for IT-systemer – gerne med erfaring UNIK Bolig 4
Gode kommunikationsevner på både skrift og tale
Evnen til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter når den rette kandidat er fundet, så upload dit CV hurtigst muligt.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor karrieremulighederne er mange, og hvor du som medarbejder bliver prioriteret. Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og vores aktive personaleforening arrangerer månedlige sociale aktiviteter. Der er noget for enhver smag, og mulighed for at skabe en tættere relation på tværs af organisationen.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling
Vi tilbyder frihed under ansvar, gode kollegaer og bl.a. stillinger med fokus på bæredygtige løsninger. Bliv udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder og lejere. I arbejdet med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Hos Newsec kan du bidrage med friske øjne på innovative løsninger, der skaber værdi for hele værdikæden.
Om Newsec Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.