Kommunikationskonsulent med passion for mennesker og gode historier
Vil du være stemmen, pennen og energien bag et brand i bevægelse? Er du typen, der kan finde og fortælle historier, der løfter hverdagen og kulturen? Og motiveres du af at sætte retning for kommunikationen i en ambitiøs virksomhed i vækst?
Så er du måske den nye kommunikationskonsulent i Newsec Danmark.
Om stillingen
I Newsec bliver du den, der forbinder vores mennesker, projekter og ambitioner på tværs af landet. Den, der fanger nuancerne, skaber sammenhæng og identitet. Du får en bred rolle, hvor du både planlægger, udvikler og eksekverer kommunikation, der samler organisationen, styrker vores brand og gør vores kultur tydelig - internt såvel som eksternt.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af hele Newsec, og du vil få ansvar for at skabe kommunikation, der både inspirerer, engagerer og gør en reel forskel. Her får du mulighed for at sætte retningen og drive dine projekter fra idé til færdigt produkt. Opgaverne spænder bredt - fra hurtige presseindsatser til dybdegående fortællinger og større kampagner. Prioritering, struktur og stærk stakeholder management bliver derfor essentiel for din succes.
Du kan se frem til en hverdag, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. vil være at finde under følgende hovedoverskrifter:
Konceptuel og kreativ kommunikation med personlighed – du spotter og fanger de små historier, der udvikler vores brand
At være en nøglespiller i vores employer branding og kulturfortællinger ved at skabe en stærk kommunikationsidentitet
Indholdsproduktion til intranet, web, SoMe, nyhedsbreve, præsentationer og kampagner
Bygge klar forandrings- og ledelseskommunikation, der gør komplekse ting forståelige
Rådgivning og sparring med ledere på tværs af fag- og forretningsområder
Proaktiv og reaktiv pressehåndtering, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser og pitch af historier
Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik, marketing eller tilsvarende – og at du har nogle års praktisk erfaring fra en kommunikationsrolle i en større organisation eller som konsulent.
Derudover håber vi, at du:
Har en særdeles skarp (og kreativ) pen og kan omsætte komplekse emner til nærværende og engagerende kommunikation
Har en naturlig flair for historiefortælling og kan spotte vinkler, der skaber værdi for både organisationen og vores medarbejdere
Kommunikerer flydende på både dansk og engelsk
Arbejder struktureret og selvstændigt - men trives i samarbejde med mange forskellige interessenter
Har et solidt strategisk blik og kan koble kommunikation til forretningens mål
Er nysgerrig, proaktiv og motiveret for at udvikle både dig selv og Newsecs kommunikation
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Heidi Heltborg Juul på mail Heidi.juul@newsec.dk.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling
Vi tilbyder frihed under ansvar, gode kollegaer og bl.a. stillinger med fokus på bæredygtige løsninger. Bliv udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder og lejere. I arbejdet med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Hos Newsec kan du bidrage med friske øjne på innovative løsninger, der skaber værdi for hele værdikæden.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.