Teamleder til Projekt Center
Har du et stærkt drive for at få et team til at præstere, og trives du i krydsfeltet mellem driftsopgaver, udvikling og ledelse? Er du stærk i processer, Excel-udvikling, økonomi og administration og motiveres du af at være den, der både viser retningen og selv løfter opgaverne, når det gælder? Så kan du meget vel være vores nye Teamleder i Projekt Center i Lyngby!
Om stillingen
Som vores nye Teamleder i Projekt Centret vil du have ansvaret for den daglige ledelse af teamet, og du vil have fokus på trivsel, prioritering, fremdrift og kvalitet i leverancerne. Du vil bidrage med operationel support på centrale driftsopgaver og du vil have det operationelle ansvar for udviklingen af afdelingens Microsoft-miljø. Du vil drive, udvikle og vedligeholde fælles standarder og værktøjer.
Det er en stilling for dig, der får energi af at skabe struktur, kvalitet og flow – og som samtidig motiverer andre til at lykkes.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Daglig ledelse af teamet: Prioritering, opfølgning, sparring, feedback og kompetenceudvikling
Aktivt at hjælpe teamet med bl.a. kunderapportering, opfølgning på projektøkonomi, fakturering, opstart og afslutning af projekter, kvalitetskontrol, dataudtræk, udarbejdelse og vedligeholdelse af forretningsgange og processer m.v.
At drive, udvikle og videreudvikle afdelingens værktøjer i Microsoft-miljøet – med fokus på avancerede Excel-løsninger som f.eks. modeller, templates og dashboards.
Om dig
Vi leder efter dig, der er en engageret, empatisk og dygtig teamleder, som har fokus på trivsel, prioritering, fremdrift, opfølgning og kvalitet i leverancerne. Du er nysgerrig, analytisk og struktureret, og du er proaktiv i din tilgang til opgaverne. Du har formentlig mindst 3 års ledererfaring og flair for at engagere, motivere og udvikle andre.
Du kan bidrage med operationel support på centrale driftsopgaver og trives med at have det operationelle ansvar for udvikling af afdelingens Microsoft-miljø, hvor vi idag har mange værktøjer i Excel. Du er kendetegnet ved en metodisk styrke og grundighed, samt evnen til at skabe struktur og kvalitet.
Derudover forestiller vi os, at du har:
Erfaring med økonomiske opgaver (budget, opfølgning, fakturering og solid administrativ grundighed.
Superbruger-niveau i Excel med dokumenteret erfaring inden for opbygning af komplekse modeller og værktøjer.
En naturlig nysgerrighed på nye værktøjer og arbejdsmetoder, og på at bruge og udvikle brugen af AI i dit daglige arbejde.
Stærke proceskompetencer, der gør dig i stand til at beskrive, standardisere og optimere arbejdsgange.
Evnen til at kommunikere på flydende dansk – både skriftligt og mundtligt.
Branche erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Head of Projects & ESG, Dan Landt via mail Dan.landt@newsec.dk.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Projektledelse
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling
Vi tilbyder frihed under ansvar, gode kollegaer og bl.a. stillinger med fokus på bæredygtige løsninger. Bliv udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder og lejere. I arbejdet med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Hos Newsec kan du bidrage med friske øjne på innovative løsninger, der skaber værdi for hele værdikæden.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.