Center Manager til udvikling af fremtidens shoppingoplevelser
Center Manager til 4 shoppingcentre i Viborg, Aarhus og Holstebro
Brænder du for at skabe og udvikle rammerne for levende mødesteder og inspirerende shoppingcentre? Er du en stærk kommunikator med et stort servicegen, og en naturlig interesse for markedsføring - og er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så er du måske den Center Manager vi er på udkig efter!
Om stillingen
Som vores nye Center Manager vil du have hovedrollen i den strategiske udvikling af Sct. Mathias Centret, Viby Centret, Nørreport Centret og Mega Syd i Viby. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, idéudvikling og dialog er nøgleord - og du vil få mulighed for både at sætte dit personlige og faglige præg på centrenes udvikling.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Skabe og opretholde rammerne for et inspirerende og levende shoppingmiljø, og finde synergier, der løfter helheden
- Være en aktiv og nærværende sparringspartner for lejere og medarbejdere, og herunder sikre en tillidsfuld dialog
- Bidrage til markedsføring, aktiviteter og events, der styrker centrets identitet og tiltrækker kunder
- Indgå i lokale netværk og foreninger, hvor du repræsenterer centrene med engagement og faglig stolthed
Fysisk vil du komme til at sidde i alle fire centre, dog vil den primære base være i Sct. Mathias centret i Viborg.
Om dig
Vi leder efter dig der kommunikerer åbent og troværdigt, og har en naturlig evne til at skabe gode relationer. Du interesserer dig for at skabe gode kundeoplevelser, og er en imødekommende samarbejdspartner og kollega. Du ser muligheder og løsninger frem for begrænsninger, og fører dine ideer til dørs.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med markedsføring, detailhandel eller retailkoncepter - gerne med fokus på kundeoplevelser
- Trives med en varieret hverdag med mangeartede arbejdsopgaver og store kontaktflader
- Har en god forretnings- og talforståelse, men samtidig med blik for mennesker og trivsel
- Er struktureret, men fleksibel, og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt
- Er indstillet på, at der kan forekomme aften- og weekendarbejde ifm. aktiviteter og events
Lokalt kendskab til ét eller flere af centrene er en fordel, men ikke et krav.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Marketing Director, Anette Bordum på tlf. +45 51518001 eller mail Anette.bordum@newsec.dk
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Lokationer
- Viby J
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Viby J
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.