Ejendomsadministrator
Ejendomsadministrator med stærke økonomiske kompetencer
Har du en passion for bolig- og erhvervsejendomme? Er du serviceminded, struktureret og klar til at tage næste skridt i din karriere – og vil du være en del af et team, der gør en forskel hver dag? Så er du måske vores nye ejendomsadministrator!
Om stillingen
Som ejendomsadministrator i Newsec får du ansvar for din egen portefølje af bolig- og erhvervsejendomme, og bliver en vigtig sparringspartner for både lejere, ejere og andre samarbejdspartnere. Du får en hverdag med stor selvstændighed, varierende opgaver og tæt kundekontakt. Teamet er præget af engagement og høj faglighed – og du vil komme til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger fra drift og controlling.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Daglig administration af egen portefølje, og kontakt med lejere og evt. ejere
- Udfærdigelse og registrering af boligleje- og lejekontrakter
- Foretage lejevarslinger- og reguleringer, herunder OMK samt skatter og afgifter
- Udarbejde GI regnskaber, samt forbrugs- og fællesregnskaber
- Kontinuerlig økonomisk og juridisk rådgivning og håndtering, herunder budgetter og lettere sagsbehandling
- Mulighed for at bidrage til opbygningen af en mentorordning og være med til at udvikle og støtte nye ejendomsadministratorer
Din hverdag vil primært være på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser tæt på Lyngby sø og Lyngby station. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra, efter aftale med nærmeste leder.
Om dig
Vi leder efter dig, der har solid erhvervserfaring med ejendomme, suppleret med en relevant uddannelse - ex. en EA-uddannelse eller anden relevant uddannelse inden for ejendomsbranchen. Du er kendetegnet ved at have et stort, kundeorienteret servicegen og forstår at kommunikere med mange forskellige slags mennesker, i mange forskellige situationer. Du har en positiv og proaktiv tilgang til opgaverne der lander på dit bord – kort sagt, er du en, der tager ansvar og får opgaverne løst.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har minimum et par års dokumenteret erfaring inden for ejendomsadministration
- Er god til at samarbejde med kolleger, og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde af høj kvalitet
- Formår at planlægge, prioritere og følge op - og at du kan overholde skarpe deadlines, mens du arbejder selvstændigt
- Forstår lejere- og ejeres behov, og altid har øje for kundens behov
- Mestrer håndteringen af mange forskelligartede opgaver, og bevarer en løsningsorienteret tilgang
- Er en teamplayer, der nyder at være en del af et hold der løfter i fællesskab
Hvis du har erfaring med Unik Bolig vil det være en fordel.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Teamleder, Dorte Lund via dorte.lund@newsec.dk.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og vores aktive personaleforening arrangerer månedlige sociale aktiviteter. Der er noget for enhver smag, og mulighed for at skabe en tættere relation på tværs af organisationen.
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Ejendomsadministration
- Lokationer
- Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.