Byggesagsadministrator - Associations
Engageret og dygtig byggesagsadministrator søges til spændende ejendomsprojekter
Brænder du for godt samarbejde og administration af byggeprojekter blandt andels- og ejerforeninger? Og har du et udpræget servicegen, der kan være med til både at sætte retning for vores kunder, og styrke vores ambitiøse team? Så er det måske din ansøgning vi venter på!
Om stillingen
Som byggesagsadministrator i Newsec’s afdeling for foreninger, kommer du til at spille en central rolle i administrationen af byggesager på tværs af vores foreningsportefølje. Du vil blive et vigtigt bindeled, og få stor indflydelse på egne arbejdsopgaver, som vil bestå af alle de opgaver, der udspringer af vores byggeadministrationsaftaler.
Det kan f.eks. være:
- Udarbejdelse af byggesagsbudgetter og dokumenter til generalforsamlinger
- Drift og opfølgning på byggesager i samarbejde med juridiske og økonomiske rådgivere
- Foretage budgetkontrol og udarbejde byggeregnskaber
- Løbende kontakt og support til bestyrelser, rådgivere og entreprenører - herunder dokumenthåndtering og procesrådgivning
- Administration af aftaler og kontrakter i forbindelse med byggeprojekter
Din hverdag vil være på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser tæt på Lyngby sø og Lyngby station.
Om dig
Vi leder efter dig, der trives med struktur, ansvar og samarbejde. Du kan overskue komplekse forløb og navigere i både tekniske og administrative detaljer, og du har et stort servicegen. Du evner at holde mange bolde i luften – uden at miste overblikket – og du forstår at skabe tryghed for vores kunder.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- En relevant uddannelse inden for f.eks. ejendomsadministration, projektledelse, økonomi eller lignende
- Solid erfaring fra administration af foreningsejendomme, byggesagsadministration eller finansiel rådgivning
- Solid regnskabsforståelse og flair for IT-systemer – gerne med erfaring UNIK Bolig 4
- Gode kommunikationsevner på både skrift og tale
- Evnen til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Associations Director AMS, Lars Rau Brysting via Lars.brysting@newsec.dk eller +45 45260262.
Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter når den rette kandidat er fundet.
Om Newsec
Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.
Vi er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor karrieremulighederne er mange, og hvor du som medarbejder bliver prioriteret. Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og vores aktive personaleforening arrangerer månedlige sociale aktiviteter. Der er noget for enhver smag, og mulighed for at skabe en tættere relation på tværs af organisationen.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Ejendomsadministration
- Lokationer
- Kongens Lyngby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.