Teamleder Technical Management Service - Investeringsejendomme
Er du en erfaren leder med passion for ejendomsdrift og service, så er det måske dig vi leder efter!
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet. Vi søger en Teamleder til Technical Management Service (TMS) der kan inspirere, motivere og udvikle sit team, og bidrage til et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Om jobbet
Du vil som vores nye Teamleder blive ansvarlig for et team af Driftschefer og Driftsledere, der hver dag har fokus på at yde den bedste service til vores kunder. Teamet forvalter erhvervsejendomme i Danmark på vegne af et pensionsselskab. Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige ledere i afdelingen, fagchefen indenfor dit område og Client Directoren for afdelingen, som du vil referere til. Desuden vil du samarbejde tæt med kolleger fra andre afdelinger.
Som Teamleder vil dine primære opgaver være:
- Synlig og nærværende ledelse af medarbejdere med fokus på trivsel, samarbejde, personlig og faglig udvikling mm.
- Bidrage til at processer for kundeleverancerne ensrettes, herunder løbende sparring med kunden om udviklingstiltag.
- Ressource- og leveranceplanlægning, samt opfølgning på fremdrift på opgaver
- Gennemføre ejendomsbudgetproces og overordnet opfølgning på ejendommenes forbrug, samt rapportering til kunden på måneds-, kvartal og halvårs basis.
- Indkøring af nye ejendomme og porteføljer.
Passion for Colleagues and Clients er vores værdigrundlag som vi lever efter hver dag. Vi stræber efter det ekstraordinære, både for vores medarbejdere og kunder, og der er altid plads til et smil, selvom vi har travlt. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil have din hverdag på vores hovedkontor i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.
Vi har en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Om dig
Du er en erfaren samlende leder, som med en anerkendende tilgang skaber holdånd i dit team. Du motiveres af at være en del af et team, der skal lykkes i det fælles samarbejde, du har tillid til at opgaver løses, og du er proaktiv omkring sparring til dine driftschefer. Derudover søger vi dig, der:
- Har en baggrund med fokus på ejendomsdrift, service, ledelse og de processer der kan skabe værdi, vækst og samarbejde - gerne med en teknisk baggrund.
- Har en empatisk, lyttende og rummelig tilgang til dine medarbejdere.
- Formår at planlægge, prioritere, følge op og nå i mål med opgaverne.
- Har forretningsforståelse og har let ved at gå i dialog med kunden.
- Er drifts- og løsningsorienteret med sans for at yde god service.
- Formår at skabe resultater sammen medarbejderne både i dit eget team og i resten af organisationen.
Ansøgning og kontakt
Send gerne dit CV allerede i dag, og senest den 1. august 2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Client Director, Johanne Kirkerud på johanne.kirkerud@newsec.dk eller 44 14 19 72.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Teamleder Technical Management Service - Investeringsejendomme
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.