BI manager til ESG-området i Newsec
Har du lyst til at bidrage til at nedbringe klimaaftrykket og er du passioneret omkring data og Power BI? Så skal du måske være vores nye BI Manager til ESG-området?
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Bygninger udgør en væsentlig del af klimaaftrykket, og vi arbejder aktivt sammen med vores kunder for at forbedre deres ESG-performance. For at løfte den opgave søger vi en dedikeret BI Manager til vores ESG-afdeling, der kan hjælpe med at skabe indsigt og beslutningsgrundlag for både os og vores kunder, så vi sammen kan optimere og hjælpe klimaet godt på vej gennem data.
Om jobbet.
Som vores nye BI Manager vil du spille en nøglerolle i udviklingen af ESG-rapportering, hvor vi kombinerer vores ekspertise med kundernes behov for at skabe datadrevne løsninger.
Du vil være en del af vores ambitiøse ESG-afdeling, samtidigt med at du i dagligdagen vil du have tæt dialog og sparring med dygtige kolleger i et udviklingsteam i vores BI-afdeling.
Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen for at levere værdifulde analyser og visualiseringer, der understøtter strategiske beslutninger. Til brug for dine analyser og visualiseringer benytter du dig af Power BI og det er samtidigt et kerneværktøj for vores tekniske specialister til at identificere områder for forbedring.
Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:
- Udvikling og optimering af Power BI-rapporter med fokus på ESG-data og KPI'er for vores kunder.
- Datamodellering, dataintegration og strukturering af ESG-data for at sikre præcise indsigter, der kan omsættes til konkrete handlinger.
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at forstå ESG-behov og sikre, at vi får mest muligt ud af vores data.
- Løbende forbedring og automatisering af ESG-rapportering for at understøtte compliance og strategiske beslutninger.
- Bidrage til udviklingen af vores dataplatform på Azure, herunder integration med forskellige datakilder.
- Deltagelse i ugentlige agile sprints og tæt samarbejde med udviklingsteamet om løbende forbedringer.
- Være aktiv sparring til vores stærke team af bygningstekniske specialister i vores ESG Afdeling.
Om dig
Du brænder for ESG og ønsker at bruge din viden til at skabe reel impact
for både os og vores kunder i ejendomsbranchen.
Du har stærke kompetencer inden for Power BI og DAX samt flere års erfaring med at arbejde med datavisualisering og analyse. Du har erfaring med datamodellering og dataintegration, gerne i en Azure-baseret løsning.
Du har evnen til at forstå forretningsmæssige behov og omsætte dem til datadrevne løsninger. Samtidigt forstår du at formidle din tekniske indsigt til interne og eksterne samarbejdspartnere med andre fagligheder, så det også bliver forståeligt for dem.
Du trives i et teamorienteret miljø, hvor samarbejde og videndeling er i fokus, og hvor humøret er højt😊
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.
Ansøgning og kontakt
Har du behov for at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Lorentz Aarhus på mail Lorentz.Aarhus@Newsec.dk.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest den 23. 03.2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Lokationer
- Viby J, Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
BI manager til ESG-området i Newsec
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.