Er du specialist i Power platformen og klar til at tage vores rapporteringsplatform til næste niveau?
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Som vores nye Power BI / Power Apps specialist vil du blive en nøgleperson i vores udviklingsteam. Vi er et ambitiøst team, der arbejder på at bygge den førende rapporteringsplatform for ejendomsbranchen. Med fokus på Power BI og integration med Microsofts Power Platform, får du mulighed for at bringe dine tekniske og analytiske evner i spil i tæt samarbejde med vores RPA-team og udviklingsafdeling.
Om jobbet
Vi leder efter en erfaren Power BI-specialist med dyb forståelse for DAX og flere års (min. 2-3 år) praktisk erfaring med Power BI. Da vi arbejder med at integrere flere værktøjer for at skabe en strømlinet og effektiv dataoplevelse, søger vi en ny kollega der også har praktisk erfaring i at bygge løsninger, der kombinerer flere af Power platformens muligheder, såsom Power Automate og Power Apps.
Vi bygger på en Azure Synapse-platform og har du erfaring der kan bidrage til datamodellering, dataintegration og optimering af vores datalandskab er det et stort plus. Vi påbegynder en Fabric-rejse næste år, hvilket giver en unik mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for data og analytics.
Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:
- Udvikling og optimering af Power BI-rapporter med komplekse DAX-udtryk.
- Arbejde med backend-dataarkitektur, herunder datamodellering og integration på Azure Synapse-platformen.
- Bidrage til udviklingen af Power Apps og automatiseringsflows via Power Automate. (Kender du UiPath er dette et plus, men ikke et krav)
- Deltagelse i ugentlige agile sprints og tæt samarbejde med udviklingsteamet om løbende forbedringer.
Om dig
• Flere års erfaring med Power BI og stærke færdigheder inden for DAX.
• Flere års erfaring i at bygge løsninger med Power platformen (f. eks Power Automate og Power Apps).
• Erfaring med datamodellering og integration på Azure Synapse eller lignende platforme.
• Du har lyst til at være del af et team hvor humøret er højt 😊
• Erfaring med at arbejde agilt i et team, gerne med erfaring fra ugentlige sprints.
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.
Du kan være fast tilknyttet vores kontor i Lyngby eller i Aarhus.
Ansøgning og kontakt
Har du behov for at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Lorentz Aarhus på mail Lorentz.Aarhus@Newsec.dk.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest den 23 februar 2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Respekt, mangfoldighed og plads til alle!
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- IT
- Lokationer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Er du specialist i Power platformen og klar til at tage vores rapporteringsplatform til næste niveau?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.