Servicemindede medarbejdere til Shared Service Center
Er du serviceminded og vil du gerne arbejde med en blanding af regnskabsmæssige og administrative opgaver? Så er du måske en af vores nye medarbejdere i Newsec´s Shared Service Center.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi forsøger altid at forbedre og udvikle vores ydelser, vores kundskaber og vores organisation som helhed. I den ambition udgør vores medarbejdere fundamentet.
Da flere af vores kolleger skal starte studie inden længe, søger vi flere fuldstidsmedarbejdere til vores Shared Service Center, som består af 4 teams: Accounting, Back Office, Bank & Payment samt Reception & House. Vi er i alt ca. 30 personer. Sammen hjælper vi resten af virksomheden med mange forskellige opgaver relateret til ejendomsadministration, og derudover betjener vi både interne og eksterne kunder i husets reception. Du vil som medarbejder i Shared Service Center derfor få muligheden for at få erfaring med en bred vifte af opgaver inden for ejendomsadministration, og du vil være omgivet af nogle søde, fagligt stærke, engagerede og hjælpsomme kolleger, som er klar til at hjælpe dig. Du bliver en del af en dynamisk organisation hvor faglighed, personligt engagement og sociale egenskaber værdsættes højt. Vi sparrer med hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af de 4 teams i dagligdagen, som kan være travl, men hvor stemningen og energien er høj.
Om jobbet
Opgaverne er alsidige og kan bl.a. omfatte følgende:
- Fakturabehandling
- Håndtering af rykkere
- Besvare telefoner
- Diverse journalisering og arkivering
- Mail og posthåndtering
- Pakke breve
- En bred palet af diverse ad hoc-opgaver
Om dig
For at få succes i jobbet er det vigtigste, at du har lyst til at tage fat og bidrage til at få løst de mange opgaver, vi har. Hvis du har erfaring med kundeservice, vil det være en fordel, men ikke et krav, så længe du har forståelse for, hvad det vil sige at yde god service. Vi lægger også vægt på, at du tager ansvar for egne opgaver, og at du tager del i fællesskabet.
Vi sætter medarbejderen først
Hos os går vi efter det ekstraordinære, og vi tror på, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes. Hvis du søger en dynamisk arbejdsplads, hvor dine færdigheder og ideer bliver værdsat, er Newsec måske den perfekte mulighed for dig.
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder – derfor har vi en filosofi, der lyder: "Passion for Colleagues and Clients". Det udgør grundstenen i vores adfærd overfor hinanden og vores kunder. Hos Newsec bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegaskab værdsættes.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Et job i balance
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er et vigtigt parameter. Det er essentielt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi blandt andet ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle og understøtter medarbejderens opgaveløsning samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen – som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og professionelt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til, at vi møder hinanden med et smil.
Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har en række goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring. Vores arbejdstid er inklusiv frokost, og ud over 5 årlige feriefridage, så tilbyder vi specielle fridage, som vi kalder "Newsec-dage". Det betyder, at falder en helligdag/lukkedag på en weekenddag, så kompenseres det med én fridag.
Vi har desuden en omfattende bruttolønsordning med mange fordele, herunder bl.a. massage på arbejdspladsen.
Ansøgning og kontakt
Er du blevet nysgerrig eller vil du bare gerne vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte Team Lead Gitte Karlsen (gitte.karlsen@newsec.dk, mobil 30 62 44 08) eller Team Lead Anna Themberg (anna.themberg@newsec.dk, mobil 26 25 98 76)
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet de rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Placeringer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Servicemindede medarbejdere til Shared Service Center
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.