Controllere søges til Newsec
Vil du arbejde med de største ejendomsporteføljer i Danmark? Trives du i en stilling med selvstændigt ansvar for dine kunder og opgaver, og er du god til at formidle og kommunikere? - så er du måske vores nye controller.
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi oplever i øjeblikket vækst hos både danske og internationale investeringskunder. Vi søger derfor controllere til vores regnskabsteams. Som controller ved Newsec bliver du en del af et team med mange dygtige, ambitiøse og engagerede kolleger, alle med stor erfaring inden for regnskab, økonomi og analyse.
Om jobbet
Du vil få et selvstændigt ansvar og opgaver i en portefølje med enten udenlandske eller danske ejere, med tæt sparring med din leder og andre erfarne og dygtige kolleger. Du kommer tæt på kunderne og vil have dialog med mange interessenter i forhold til kundernes ejendomsporteføljer og selskaber, herunder kontakt med kundens revisor. På vores kunders vegne udarbejder vi måneds- og kvartalsrapporter, budgetter, ad hoc analyser og årsrapporter. I Newsec ved vi, at indsigt, viden og erfaring er den mest værdifulde vej til løsninger, og vi er derfor gode til at sætte os ind i og imødekomme kundens behov og udfordringer. Vi vægter kvalitet og faglighed højt, hvorfor det forventes, at du har den rette erfaring og selvstændighed.
Om dig
Vi ser gerne at du har en relevant regnskabsmæssig/økonomisk uddannelse, så som cand.merc.aud. eller HD. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med:
- Måneds- og kvartalsrapportering
- Udarbejdelse af budgetter og estimater, samt løbende budgetopfølgning
- Kontakt til revisor og assistance ved udarbejdelse af årsrapporter
- Controlling af ejendomme
- Være ”regnskabschef” over for ejendomsejerne
Som person lægger vi vægt på, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og er åben over for nye opgaver. Du er erfaren eller avanceret bruger af Excel, og du kan engelsk i skrift og tale. Du er ligeledes faglig stærk, ansvarlig, engageret, empatisk og det er vigtigt for dig at dit kundeteam lykkes i fællesskab. Du trives i et uformelt miljø med deadlines og en hverdag som afveksler mellem tilbagevendende og ad hoc opgaver. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og er vant til at tage ansvar og komme med løsningsforslag. Du besidder evnen til at kommunikere konstruktivt med både kunder og kolleger. Du lægger vægt på udvikling både fagligt og personligt. Derudover er det en fordel hvis du har flair for IT-systemer – gerne kendskab til Unik Bolig, men absolut ikke et krav.
Vi sætter medarbejderen først
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder - vi kalder det "Passion for Colleagues and Clients". Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor faglighed, personligt engagement og sociale egenskaber værdsættes højt.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er en vigtig parameter. Det er vigtigt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle, der understøtter løsning af opgaven samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen, som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til sjov, hvor vi møder hinanden med et smil.
Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har meget attraktive goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring. Vores arbejdstid er inklusiv frokost, og vi tilbyder specielle fridage, som vi kalder "Newsecdage". Det betyder, at i Newsec har vi besluttet, at når en helligdag/lukkedag falder på en weekenddag kompenseres det med én fridag, som vi kalder Newsecdag.
Vi har desuden en omfattende bruttolønsordning med mange fordele, herunder bl.a. massage på arbejdspladsen.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte i Teamleder Lars Hanberg på tlf. +45 21 53 13 57 eller mail: lars.hanberg@newsec.dk.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest den 29. oktober 2023, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Placeringer
- København, Viby J
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Controllere søges til Newsec
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.