Asset Manager søges til Newsec i Århus
Har du erfaring med Asset Management eller en anden relevant baggrund inden for investeringsejendomme? Vil du være med til at udvikle, og optimere en af Danmarks mest spændende porteføljer af erhvervsejendomme?
Vil du være en del af en fleksibel arbejdsplads med fokus på udvikling, motivation og godt humør?
Om os
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter, og vi oplever i øjeblikket tilgang af både danske og internationale investeringskunder. Newsec beskæftiger ca. 550 engagerede og kvalificerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for udlejning, udvikling, drift-og projektstyring, regnskab og administration af ejendomme, foreninger og shopping centre.
Vores kunde PFA har ambitioner om yderligere vækst og værdioptimering af deres portefølje over de kommende år. Dette inkluderer bl.a. udvikling og implementering af flerbruger konceptet ”The Union by PFA” (www.theunion.dk). Derfor søger vi en ambitiøs Asset Manager, der med lyst og kreativ energi vil indgå i vores PFA-team i Århus. Vi er 6 kollegaer i det danske Asset management team og vi har fokus på, at vi sammen skaber værdi og resultater.
Om jobbet
Som Asset Manager i Århus har du det overordnede ansvar for dine egne ejendomme, som primært vil være lokeret i Jylland og Fyn, men også enkelte spændende ejendomme i hovedstadsområdet.
Du vil udarbejde og videreudvikle ejendommenes businessplaner, hvor der arbejdes med udviklingspotentiale, inden for indtægts flow, driftsoptimering, energitiltag og istandsættelser og ikke mindst kunde/lejertilfredshed. Vi arbejder tæt sammen i teamet og med PFA - ligesom vi samarbejder med øvrige afdelinger i Newsec og med eksterne rådgivere.
Dine opgaver er bl.a.:
- Udarbejde og eksekvere årlige businessplaner for ejendommene
- Overordnet ansvar for drifts- og vedligeholdelsesopgaver på ejendommene i tæt samarbejde med Newsec´s øvrige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere
- Ansvarlig for at drive større udviklingsprojekter, i tæt samarbejdet med PFA, øvrige afdelinger i Newsec – samt eksterne rådgivere/samarbejdspartnere herunder ”The Union”
- Implementering af PFA´s bæredygtighedsstrategi i porteføljen
- Sikre udlejning gennem samarbejder med mæglere
- Genforhandle eksisterende lejekontrakter
- Strukturere og udføre prioriteret lejerpleje
- Deltage i møder med lejerforeninger/grundejerforeninger
- Forestå løbende rapportering internt og ekstern
- Kontakt til myndigheder, advokater, mæglere og andre samarbejdspartnere
- Løbende lejermøder og ejendomsbesøg for at sikre høj lejertilfredshed
Din hverdag indebærer tæt kontakt med kolleger i andre fagteams i Newsec, bl.a. i forbindelse med indretning af erhvervslokaler og indgåelse af aftaler med lejerne mv., hvorfor det er vigtigt, at du med kunden og lejere i fokus forstår og mestrer positivt samarbejde og forhandling.
Vores forventninger til dig
God kunde- og lejertilfredshed har din naturlige interesse, og du har forståelse for hvordan man udvikler, driver og optimerer ejendomme. Endvidere:
- Erfaring Asset Management, Erhvervsmægler, Real-Estate Analyst eller Udlejningschef– inden for udvikling og optimering af erhvervsejendomme - gerne minimum 3-5 års erfaring.
- Formodentlig en uddannelse som f.eks. cand.merc., HD, cand.jur., ingeniør, mægleruddannelse, administrator uddannelse eller anden relevant uddannelse
- Forstå den grundlæggende forretning og har styr på det juridiske, økonomisk og kommerciel i en businesscase
- Erfaring med projektledelse (opførelser og konverteringer eller udvikling af koncepter)
- Grundig, analytisk og struktureret i din tilgang, og motiveres af at skabe synlige resultater
- God til at samarbejde på alle niveauer såvel internt som eksternt og er positiv og løsningsorienteret med fokus på den samlede forretning og langsigtede relationer
- God evne til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker – på dansk og engelsk
Vi sætter medarbejderen først
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder - vi kalder det "Passion for Colleagues and Clients". Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor faglighed, personligt engagement og sociale egenskaber værdsættes højt.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende for den rejse vi er på.
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er en vigtig parameter. Det er vigtigt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle, der understøtter løsning af opgaven samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen, som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til sjov, hvor vi møder hinanden med et smil.
Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har meget attraktive goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring. Vores arbejdstid er inklusiv frokost, og vi tilbyder specielle fridage, som vi kalder "Newsecdage". Det betyder, at i Newsec har vi besluttet, at når en helligdag/lukkedag falder på en weekenddag kompenseres det med én fridag, som vi kalder Newsecdag. Vi har desuden en omfattende bruttolønsordning gennem Benify.
Ansøgning og kontakt
Har du brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, er du velkommen til at kontakte Head of PFA Asset Management Mikkel Ravnsbæk Nielsen på tlf: 21 14 26 82.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest mandag den 30. September 2023.
Vi indkalder løbende kandidater og ansætter når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Asset Management
- Placeringer
- Viby J
Viby J
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Asset Manager søges til Newsec i Århus
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.