Projektleder til forretningsudvikling og digitalisering
Brænder du for at lede projekter, der optimerer interne og eksterne processer gennem øget brug af digitale værktøjer? Så har vi jobbet til dig.
Om os
Newsec er Nordeuropas største ejendomsforvalter. Vi beskæftiger ca. 600 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for udlejning, udvikling, drift-og projektstyring. Til vores kontor i Kgs. Lyngby, søger vi en projektleder til vores projektafdeling.
I Newsec er der fart på - både forretningsmæssigt og kulturelt. I projektafdelingen udvikler vi hele tiden vores forretning imod endnu mere digitalisering og automatisering, samtidig med at vi sikrer, at processer og interne arbejdsmodeller altid er i overensstemmelse med standarder, lovgivning samt kundernes og lejernes behov.
Som vores nye projektleder kommer du til at indgå i vores danske team, som består af fem dedikerede projektledere og specialister, som er en del af et større nordisk team med bred erfaring fra forskellige brancher og specialer. Vi har en alsidig og dynamisk hverdag med fokus på det gode samarbejde og en positiv og agil tilgang til vores opgaver.
Om jobbet
Du skal primært arbejde med projekter, som understøtter forretningen, men du vil også tage aktivt del i at udvikle og implementere vores projektkultur og processer rundt om i virksomheden. I Newsec digitaliserer og udvikler vi vores IT-platforme, herunder ERP-system, optimering af datacenter, flytning af diverse systemer til ”skyen”, dialogværktøjer og delingsplatforme både internt og imod vores kunder. Digitalisering af rutiner kræver implementering af nye processer/arbejdsgange, og det er derfor vigtigt, at du er fortrolig med at drive forandringsprocesser og at du trives med det. Som projektleder forventes det, at du går forrest i at sætte det gode eksempel; Den måde vi og du arbejder på, sætter standarden for det fremtidige projektarbejde i Newsec.
Som projektleder vil dine primære opgaver være:
• Planlægning, ledelse og aflevering af centrale forretningsudviklende projekter inden for den aftalte deadline, ramme og budget
• Foranalyse
• Workshops
• Change Management
• Udarbejdelse af Business Cases
• Sourcing og udbud
• Intern procesudvikling og optimering, samt rapporteringer
Om dig
Vi har en forventning om, at du som minimum har 3 – 5 års erfaring med projektledelse, stærke analytiske evner, kendskab til diverse projektmodeller, og erfaring med opbygning af business cases samt diverse rapporteringer.
Men det vigtigste er selvfølgelig dig som person. Du er en teamplayer med et positivt mindset, som er god til at se muligheder, og som drives af lysten til at nå i mål sammen med dine kollegaer.
Du forstår at planlægge og prioritere opgaver og samtidigt fokusere på både motivation og udvikling af mennesker.
Du kommunikerer klart med dine stakeholders, har gode danskkundskaber og behersker derudover engelsk på forretningsniveau i skrift og tale.
Vi sætter medarbejderen først
Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder - vi kalder det "Passion for Colleagues and Clients". Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor faglighed, personligt engagement og sociale egenskaber værdsættes højt.
Vi vægter ekspertise, integritet og innovation højt i målet om at skabe ét Newsec, hvor samarbejde på tværs af organisationen er altafgørende, for den rejse vi er på.
Vi tilbyder en arbejdsplads i fleksible rammer, hvor balance mellem arbejdsliv og privatliv er en vigtig parameter. Det er vigtigt at vores medarbejdere trives, og det sikrer vi ved hjælp af vores fleksibilitetspolitik, der er lige for alle, der understøtter løsning af opgaven samt fremmer muligheden for gensidig fleksibilitet i hverdagen, som du selv er med til at planlægge og tilrettelægge.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til sjov, hvor vi møder hinanden med et smil.
Vi tilbyder attraktive medarbejdergoder
Vi har meget attraktive goder til vores medarbejdere og tilbyder løn efter kvalifikationer og kompetencer tillagt pensionsordning og sundhedssikring. Vores arbejdstid er inklusiv frokost, og vi tilbyder specielle fridage, som vi kalder "Newsecdage". Det betyder, at vi i Newsec har vi besluttet, at når en helligdag/lukkedag falder på en weekenddag kompenseres det med én fridag, som vi kalder ”Newsecdag”. Vi har desuden en omfattende bruttolønsordning med mange fordele, herunder bl.a. massage på arbejdspladsen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Er du nysgerrig eller bare vil vide mere om jobbet, kan du skrive til Michéle Krarup på Michele.Krarup@newsec.dk eller ringe på telefon +45 21684801.
Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag, dog senest den 12. juni 2023 da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Forretningsområde/afdeling
- Property Asset Management
- Rolle
- Projektledelse
- Placeringer
- Kongens Lyngby
Kongens Lyngby
En karriere inden for ejendomsudvikling og bæredygtighed
Frihed under ansvar, gode kollegaer og fokus på bæredygtige løsninger. Tara Naomi Hein Clausen er projektchef hos Newsec, hvor hun hver dag bliver udfordret i et miljø, der arbejder for at skabe de mest optimale løsninger for kunder, lejere og klima. I sit arbejde med udviklingen af morgendagens ejendomme, handler det om at være på forkant og se mulighederne og potentialet. Som projektleder i Newsec er Tara med til at få øje på de innovative løsninger, der kan skabe værdi for samarbejdspartnere og samfundet som helhed.
Om Newsec i Danmark
Newsec tilbyder ejendomsejere, investorer og lejere et komplet udvalg af tjenester inden for ejendomsforvaltning og rådgivning. Vi er opdelt i to serviceområder:
Newsec Property Asset Management er et af de største ejendomsforvaltningsselskaber i Danmark. Vi tilbyder alle typer af services inden for ejendomsadministration, Asset Management, udlejning og bygherrerådgivning.
Newsec Advisory er en af branchens største ejendomsrådgivere med speciale i erhvervs- og investeringsejendomme. Vi tilbyder professionel rådgivning inden for alle aspekter af ejendomsbranchen.
Projektleder til forretningsudvikling og digitalisering
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Newsec i Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.